Amerikansk træner hylder den sociale ånd i Danmark

[notphone]

Katie Orscher (th) er tidligere amerikansk mester i kunstskøjteløb og har deltage ved VM flere gange. Nu træner hun bl.a. Emma Norby Petersen (tv) i Hørsholm Kunstskøjteløber Forening, hvor hun mærker en tydelig forskel på den danske kontra den amerikanske skøjtekultur.

[/notphone][phone]

Katie Orscher (th) er tidligere amerikansk mester i kunstskøjteløb og har deltage ved VM flere gange. Nu træner hun bl.a. Emma Norby Petersen (tv) i Hørsholm Kunstskøjteløber Forening, hvor hun mærker en tydelig forskel på den danske kontra den amerikanske skøjtekultur.

[/phone]

Hun har kun været en del af den danske skøjteløberscene i et halvt år, men alligevel tøver tidligere stjerneløber Katie Orscher ikke et sekund, når hun skal beskrive den største forskel på at konkurrere som kunstskøjteløber i Danmark og hjemlandet USA.

– I USA tager de det ufatteligt seriøst og arbejder knaldhårdt, så der er ikke plads til at more sig. Men det finder de altid plads til i Danmark. Det har virkelig været en stor glæde for mig at se, hvordan pigerne her hjælper hinanden og hygger sig sammen. På den måde føles presset heller ikke så stort for dem, når det gælder, siger Katie Orscher.

Hun har selv oplevet forventningspresset på allerhøjeste niveau. Tre gange har hun dystet til VM, og i 2005 blev hun national mester i USA. Nu deler hun så ud af sin viden som træner for Hørsholm Kunstskøjteløber Forening, hvor de danske Junior-løbere Emma Norby Petersen og Laura Amalie Friis Lundsgaard, der henholdsvis blev nummer 8 og 7 ved det netop overståede DM, er under hendes vinger:

– De supplerer hinanden godt, og det er igen et godt eksempel på, at vi her i Danmark altså gør tingene sammen. Amerikanerne har enormt fokus på den enkelte, og der trænes også individuelt. Danskernes udgangspunkt er, at vi alle er i samme båd. Det kan være en stor kvalitet i sig selv, og det tror jeg ikke, man skal undervurdere.

Article written by Jakob Flarup

Kontakt mig på jvflarup@mail.dmjx.dk