Toptræner sætter spørgsmålstegn ved danske træningsforhold

[notphone]

Michael Tyllesen, tidligere topløber og nuværende cheftræner i Tårnby Skøjteklub, mener, at træningsforholdene i Danmark ikke er optimale (Foto: Facebook).
Michael Tyllesen, tidligere topløber og nuværende cheftræner i Tårnby Skøjteklub, mener, at træningsforholdene i Danmark ikke er optimale (Foto: Facebook).

[/notphone][phone]

Michael Tyllesen, tidligere topløber og nuværende cheftræner i Tårnby Skøjteklub, mener, at træningsforholdene i Danmark ikke er optimale (Foto: Facebook).
Michael Tyllesen, tidligere topløber og nuværende cheftræner i Tårnby Skøjteklub, mener, at træningsforholdene i Danmark ikke er optimale (Foto: Facebook).

[/phone]

På internationalt plan er der sket meget, siden den tidligere topløber Michael Tyllesen selv løb rundt på isen verden over i 90’erne. Men på nationalt plan er sporten ikke rykket meget og har det dermed svært uden for Danmarks grænser. Ifølge Michael Tyllesen, der i dag er cheftræner i Tårnby Skøjteklub, hænger det sammen med, at træningsforholdene i Danmark ikke er optimale.

-Skøjteløb er bare ikke en særlig stor sport i Danmark. For at blive rigtig god skal du have udenlandske ophold og træne samme med nogen, der er bedre end en selv. Herhjemme er niveauet i hverdagen for lavt, da der i modsætning til f.eks. USA og Canada ikke er privatlektioner i samme grad, hvor trænerne har deres løbere alene. I Danmark betaler du et kontingent hver måned, og så skal man så dele træningen med alle de andre løbere, siger Michael Tyllesen, der stoppede som aktiv topløber i 2000.

– I Danmark har vi Anita Anderberg Madsen og Justus Strid. Men de mangler begge nogle træningspartnere, der er bedre end dem selv. I Rusland og Japan f.eks., som er nogle af de bedste i verden til sporten, har løberne mange træningspartnere, siger Michael Tyllesen.

Han vurderer, at der i Danmark ikke er nok løbere at se op til. Derudover er mange af talenterne spredt ud over landet, og mange af løberne, der træner sammen, har ikke de samme ambitioner.

Den daglige træning er vigtigst
I stedet burde man gøre mere for at få talenterne samlet. En af grundene til, at Michael Tyllesen blev så god – han opnåede bl.a. en 9. plads ved Vinter-OL i Nagano, Japan – var, at Dansk Skøjte Union i 80’erne havde et skøjtecenter i Gladsaxe, hvor man samlede talenterne, som trænede og gik i skole sammen.

– Jeg flyttede hjemmefra som 12-årig. Skøjteunionen havde købt en villa, hvor jeg kom til at bo med bl.a. Henrik Valentin og Lars Dresler. De var begge 18 år gamle og allerede virkelig gode. Det var super godt for mig, og det gav mig rigtig meget at træne sammen med dem. Vi er de tre, der har haft de bedste resultater internationalt, siger Michael Tyllesen, der dog understreger, at Dansk Skøjte Union i dag gør deres til at samle talenterne ved både landsholds- og regionalsamlinger nogle gange om året.

– Jeg tror bare ikke helt på ideen med, at man kun samles 2-3 gange om året. Det er den daglige træning, der er rigtig vigtig, siger han.

Article written by Jakob Flarup

Kontakt mig på jvflarup@mail.dmjx.dk